Få hjælp til at sætte boligen i stand hos en dygtig maler

21 December 2020
Astrid Pedersen

editorial

Trænger vægge og lofter i dine stuer og værelser til en kærlig hånd i form af et frisk lag maling? Så bør du kontakte dit lokale malerfirma og få et tilbud på professionelt udført malerarbejde.

Hvorfor skal jeg overlade malerarbejdet til professionelle?

Måske tænker du at der ikke er nogen grund til at betale en faglært maler for at smøre maling på væggene i din bolig. Det kan man jo sagtens selv klare – og sikkert til en meget lavere pris. Men her skal du være opmærksom på at malerarbejde ikke er gjort ved blot at påføre overfladerne en klat maling – i hvert fald ikke hvis resultatet skal være flot og holde i mange år.

Først og fremmest er det vigtigt at forberede væggene på at blive malet, ellers vil malingen ikke kunne binde ordentligt. Det betyder at du skal sætte mindst en dags arbejde af til at slibe væggene med sandpapir for at fjerne fedt, støv og partikler fra røg og madlavning som har aflejret sig i den gamle maling. Dernæst skal væggene vaskes ned, og når de er tørre skal de males med primer, også kaldet blåt vand eller Microdispers – et særligt materialer som får malingen til at binde perfekt til overfladen.

Denne fremgangsmåde forudsætter at du kan male direkte på det bare puds. Er væggene beklædt med gammelt tapet, skal dette først fjernes. Denne procedure repræsenterer yderligere et dagsværk – og er pudset revnet, smuldrende eller på anden måde beskadiget skal disse skader udbedres førend det egentlige malerarbejde kan finde sted. Det kan være nødvendigt med opsætning af filt hvis ikke revnerne skal slå igennem malingen – og er pudset i virkelig dårlig stand kan en fuldspartling komme på tale.

Som det fremgår har malerarbejde det med at gribe om sig, og vil i mange tilfælde kræve et rutineret håndelag. Du finder din lokale maler hos Malerkanonen – læs mere på malerkanonen.dk.