Er lakken slidt af trægulvet?

13 September 2017
Camilla Skøtt

editorial

Et trægulv der ikke er blevet behandlet i mange år, får et trist og slidt udseende. Lakken slides af på de mest befærdede områder, hakker bliver flere og flere med tiden og solen bleger plankerne, så farven ikke længere er ens. Alt i alt giver det et sørgeligt gulv, der ike efterlader mange muligheder for at skabe et hyggeligt og varmt hjem. Heldigvis er det forholdsvis enkelt at renovere et trægulv, hvis du bare ved, hvor du skal henvende dig. Ved du det ikke, så læs med her.

Professionel gulvafslibning giver nyt liv

Hvis du vil give dit gulv førstehjælp, så start med at kontakte et professionelt gulvfirma. Flere af dem har specialiseret sig i gulvafhøvling, gulvafslibning og efterbehandling af trægulve, og de kan renovere dine gulve i løbet af ganske kort tid.

Selve afslibningen foregår med en maskine, der ganske enkelt pudser gulvfladen. Den gamle efterbehandling slibes af, ridser og pletter fjernes og træets naturlige udseende dukker op. Herefter er det bare at vælge den rigtige efterbehandling, så gulvet får lige præcis det look, der passer til dig og dit hjem.

Flere forskellige efterbehandlingsteknikker

Der findes mange forskellige former for efterbehandling af trægulve, men de mest populære er olie- eller lakbehandling, der giver en slidstærk og rengøringsvenlig overflade. Vil du gerne bibeholde træets naturlige farve, så er sæbebehandling et godt alternativ, men her skal du bare være opmærksom på, at du selv skal genbehandle jævnligt fremadrettet.

Hvis du gerne vil have en lys og blød overflade på dit trægulv, kan du også vælge at ludbehandle først og derefter give gulvet hvid olie. Ludbehandlingen lysner træet og sørger for, at det ikke gulner med tiden, og den hvide olie gør gulvet slidstærkt – og ikke mindst endnu lysere.

Uanset hvordan du vælger, at dit gulv skal se ud, så vil du hver dag glæde dig over et gulv, der er fuld af liv og varme, fremfor at blive nedtrykt over det slidte udseende.