En maler kan være lige det, du har brug for

29 December 2020
Camilla Skøtt
image

editorial

Trænger facaden til en kærlig hånd, og er du ikke så ferm på fingrene, at du selv har mod på at kaste dig over projektet? Det forstår vi godt – det kræver nemlig mere, end du lige kan forestille dig.

Har du et hus, eller ejer du en bygning, hvor facaden ikke længere er helt så smuk, som den var engang – og trænger den i virkeligheden til en gang maling? Måske skal den endda pudses op på ny, så de små steder, der efterhånden ser lidt afskallede ud, får nyt liv?

Så har du brug for en maler.

Kan du ikke klare arbejdet selv, tænker du måske – og jo, det kan du sådan set sagtens. Det er bare et omfattende stykke arbejde, der kræver kendskab til materialer, pudseteknikker og ikke mindst malingtyper. Vælger du de forkerte materialer eller en maling, der ikke er egnet til netop din bygning, får du et resultat, der skal gøres om igen allerede næste år. Og det er immervæk spild af penge.

Vælg en maler med erfaring

Der er forskel på folk, og det gælder også, når det kommer til malere. Derfor er det vigtigt, at du kigger dig godt for, når du skal vælge den håndværker, der skal hjælpe med at sætte din facade i stand. Alternativt risikerer du at ende med samme resultat, som hvis du gjorde arbejdet selv.

Kort og godt skal du altså lede efter en maler, der har erfaring med facaderenovering og maling af facader. Og det gode i lige præcis denne forbindelse er, at du kan bede om referencer; de fleste bygninger ligger på offentlige steder, så du kan tage en tur forbi og å arbejdet efter – undersøge om resultatet er så godt, at du kan bruge det til dit eget hjem eller din bygning. Det er trods alt en del penge, du skal bruge, så du skal gerne ende med at være tilfreds.