Sådan sliber du dit slidte trægulv
Er dit gulv blevet slidt, og trænger det til en kærlig hånd? Det kan godt koste en del, hvis du skal have slebet dit gulv af en professionel. Du er dog sikker på, at du opnår et tilfredsstillende resultat, hvis det bliver gjort af en erfaren. Du kan dog godt prøve kræfter med at slibe dit trægulv selv. Vi har lavet en lille guide til, hvordan du kan komme godt i gang med at slibe dit gulv.
Klargøring
Først og fremmest skal du skaffe de rette værktøjer og materialer til gulvslibningen. Du kan undersøge, hvilke ting du skal anskaffe dig på nettet. Du skal blandt andet bruge en slibemaskine og noget slibepapir med forskellige kornstørrelser. Derudover skal du sørge for at fjerne alt skidt fra gulvet og gemme alle skruer eller søm ned i gulvet.
Sørg også for at tømme rummet, hvor du skal slibe. Det støver rigtig meget, og det ville være synd at ødelægge møbler eller andet.
Sådan gør du
Det kan være en god ide at øve dig på slibeteknikkerne, før du begiver dig ud i at slibe dit trægulv. Find eventuelt nogle planker i en passende størrelse, som du kan øve dig på. Når du sliber skal du sørge for ikke at stå stille med slibemaskinen, da du kan risikere fordybninger i dit trægulv. Først skal du sørge for at slibe med det groveste slibepapir, så alle revner og andre skader bliver slebet væk. Når du har gjort det skal du slibe gulvet glat med noget finere slibepapir.
Efterbehandling
Hvis dit trægulv skal holde så længe som muligt, så er det en god ide at behandle gulvet efter slibning. Dette kan du gøre med olie, så dit gulv bliver beskyttet mod fremtidige skader eller ridser. Du kan også behandle dit gulv med voks eller lak.
Hvis du hellere vil have hjælp af en professionel, så kan vi anbefale at du tjekker gulvkanonen.dk ud.