Støt verdens skove
Skovområder er vigtige for klimaet. Rydning af skove kan derfor have store konsekvenser for naturmangfoldigheden, bl.a. fordi det skaber ubalance i økosystemerne. Derudover påvirker det dyrelivet, selv ved små indgreb i skoven. I værste fald kan dyrearter uddø, hvis de bliver forhindret i at finde hen til de steder, hvor de finder mad, lægger æg eller føder unger. Disse problematikker er aktuelle i alle verdens skove, de danske såvel som verdens regnskove.
Støt bevarelsen af verdens skove
De sidste 30 år har over 200.000 danskere været med til at bevare regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua. Dette har de gjort gennem regnskovscertifikater fra miljøorganisationen Verdens Skove.
Miljøorganisationer kan støtte verdens skove på flere forskellige måder. De kan bl.a. videreudvikle økologiske, sociale og økonomisk bæredygtige modeller for udnyttelse af skoven. De kan arbejde målrettet på at støtte det lokale folkefærd, og andre med tilknytning til de pågældende skove. Gennem uddannelse vil de opnå større forståelse for rettigheder, selvbestemmelse og kulturel selvidentifikation. Med rydning af skovområder sker det desværre også, at områdernes oprindelige folk bliver tvunget på flugt, væk fra de steder de måske har boet i mange generationer. Det handler således ikke kun om bevarelse af selve skoven og biodiversiteten, men også om beskyttelse af kultur og hele folkefærd, der føler sig truet.
Selvom regnskoven synes langt væk, er der stor værdi i, at sætte skoven på den politiske dagsorden. Det er vigtigt at give så mange mennesker som muligt en grundlæggende forståelse for, hvad skoven betyder for klimaet. Mange miljøorganisationer forsøger at belyse de problemer, der opstår når den vilde natur forsvinder.
Hvis du selv ønsker at gøre en forskel, findes der mange projekter, du kan støtte økonomisk. Der kan være tale om engangsbeløb, månedlige beløb eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at vi tager ansvar og sætter os ind i, hvordan verden vil se ud, hvis rydningen af skovene fortsætter i samme tempo.