Maler – sådan finder du den helt rigtige til opgaven

21 December 2020
Camilla Skøtt

editorial

Skal der males på hjemmefronten, og har du besluttet dig for, at det ikke er et arbejde, du på nogen måde gider at håndtere på egen hånd? Så skal du have fat i et malerfirma – og du skal helst vælge det rette.

Det er ikke billigt at få en maler til at give alle væggene en omgang. Slet ikke hvis der er tale om mørke vægge, der skal males over, så det kræver mange lag maling. Af den årsag – og selvfølgelig fordi du gerne vil have et flot resultat – er det vigtigt, at du vælger den rette maler til opgaven. Det gør du for eksempel ved at følge nedenstående tre råd, som vi har fået af Malerkanonen (https://malerkanonen.dk/maler/)

Tre tips til at finde det rette malerfirma

Som det allerførste er det en god idé at lave din research grundigt. Tag et kig i dit lokalområde, og undersøg internettet for muligheder. Hvilke virksomheder er der, har nogle af dem lyst til at gå i dialog med dig om dit projekt, virker de professionelle, og kan du se noget af deres arbejde et sted – eller billeder af det?

Når du har søgt nettet og området tyndt for malerfirmaer, kan du med fordel udvælge tre, som umiddelbart tiltaler dig; det er de tre, du tager med videre til skridt nummer to.

Det andet du gør, er nemlig at finde anbefalinger eller hente referencer hos venner og bekendte. Kender du nogen, der har erfaringer med virksomheden? Hvis ikke kan du i stedet bruge trustpilot til at undersøge, hvordan andre kunder har vurderet servicen.

Sidst men ikke mindst indhenter du et tilbud fra hver af de tre malere. Når du har fået dem, kan du sammenligne både pris, kvalitet og service, og derefter vælge det tilbud, der stemmer bedst overens med dine krav. Husk i den forbindelse, at det ikke nødvendigvis er det billigste, der er det bedste.